Aalborg Universitet

AAU Logo

AAUs Open Access Poltik

Direktionen på Aalborg Universitet har i samarbejde med VBN redaktionen udarbejdet en Open Access politik, der aktivt tilskynder at arbejde for fri og åben adgang til universitetets forskning. Politikken anbefaler kort fortalt:

  • fri adgang til fuldtekstudgaver af alle videnskabelige artikler og papers
  • princippet bygger på, at alle publikationer skal kunne læses og distribueres uden finansielle, tekniske eller juridiske restriktioner.
  • i det omfang forskeren er tvunget til at afgive dele af eller hele sit copyright til en udgivelse, skal forskeren stadig forbeholde sig ret til, at en version af arbejdet kan publiceres i Aalborg Universitetets Institutionelle arkiv VBN

Politikken præsenteres og udvikles i samarbejde med de faglige miljøer på universitetet i løbet af 2010. Den implementeres som gældende politik fra januar 2011, og er en naturlig udbygning af AAUs årelange tradition for forskningsregistrering, full text i VBN og forskningsformidling.

Forskningsdatabasen VBN

Videnbasen (VBN) er Aalborg Universitets forskningsportal og har til formål at synliggøre forskningsaktiviteter og forskningspublikationer, at skabe grundlag for kontakt og samarbejde mellem eksterne interessenter og forskningsmiljøerne. Forskningsdatabasen er offentlig tilgængelig og leverer viden til gavn for lokale virksomheder og forskningsaktiviteter. Basen formidler AAUs forskning til samfundet og den enkelte borger i almindelighed.

I VBN registreres publikationer, forskningsprojekter, forskningsaktiviteter samt presseklip. Registreringerne er knyttet til de enkelte forskere samt universitetets organisatoriske enheder. AAU har forskningsregistreret central på biblioteket siden 2002 med indførelsen af PURE databasen til forskningsregistrering. Men VBN indeholder forskningspublikationer tilbage fra universitetets start.

AAU har et institutionelt repository kaldet Videnbasen. Institutionens forskere opfordres til at deponere deres forskning i Videnbasen: et egentligt krav om dette eksisterer dog ikke. Videnbasen indeholder mere end 50.000 dokumenter, med ca. 5.000 fuldtekst-publikationer. AAU har en række gode hjemmesider, der fortæller om hvordan forskerne på AAU skal forholde sig til open access.

Forskningsarkiv

VBN er samtidig Aalborg Universitets fuldtekstarkiv, Institutional Repository. Det er hensigten at synliggøre forskningen fra AAU gennem fuldtekstberigelse af så mange publikationer som muligt. Denne indsats styrkes proaktivt med implementeringen af Open Access politikken med tilhørende handlingsplan, der muliggør opfyldelse af politikken gældende fra 2011.

www.vbnredaktionen.aau.dk kan du læse meget mere og forskningsregistrering og full text i VBN

For yderligere information om AAUs initiativer omkring Open Access kontakt:

Mette Buje Grundsøe

VBN redaktionen